Billede beskrivelse

De unges valg

Ungevalg i Arena Nord på fredag

06. november 2017 kl. 08.30

Hvad mener de unge? Hvordan synes de, at Frederikshavn Kommune fungerer i dag? Og hvad synes de unge, der skal ske med fremtidens Frederikshavn Kommune?

Det bliver vi - måske - klogere på - på fredag 10. november, hvor skoleelever fra kommunens 8.-10. klasser indtager stolesæderne i Arena Nord til Ungevalg 2017.

Her får de unge mulighed for at spørge kandidater fra alle 10 opstillede partier i Frederikshavn Kommune, og efterfølgende er der afstemning for de tæt på 1.000 skoleelever.

Ungevalg var der også for fire år siden, og det resulterede i, at der blev dannet et Ungebyråd, som har haft jævnlige møder de seneste fire år. Senest i onsdags, hvor Ungebyrådet inspireret af et besøg hos Energibyen kom med et forslag til Frederikshavn Byråd om oprettelse af et Unge Klimaråd, der skal realisere konkrete klimatiltag og aktioner i lokalområdet.

Det er Frederikshavn Ungdoms Fællesråd, Ungdomsskolen og Frederikshavn Kommune, der står for Ungevalg 2018 i Arena Nord på fredag.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste