Billede beskrivelse

De unge fodbolddrenge festede med manér

Festlig markering af jubilæum på Fodboldvej

18. oktober 2023 kl. 12.32

De beskriver sig selv om som en flok halvgamle fodbolddrenge, og sandt er det i hvert fald, at man skal have rundet 65 år for at være med.

Nu er det efterhånden i gennem ti år, at de lokale "FfI Young Boys" har mødtes til træning, og det flotte jubilæum er netop blevet fejret med manér.

De friske "fodbolddrenge" mødes til fodbold hver mandag og torsdag på Fodboldvej - men det var fredag 13. oktober, at 10-års jubilæet blev fejret. Det skete selvfølgelig med en fodboldkamp - og derefter en stor fest i klublokalerne på Fodboldvej. 

Hele 47 deltagere mødte op til jubilæumsfesten. Deltagerne bestod af nuværende og tidligere spillere - samt supportere. 

"FfI's Young Boys Band" - en flok gamle pigtrådsdrenge, der har fundet sammen igen - underholdt med livemusik fra dengang The Rolling Stones gik i korte bukser og Mick Jaggers stemme var i overgang.

Og som en overraskelse for de fleste udkom i øvrigt også et farverigt jubilæumsskrift om de ti år med Young Boys-fodbold. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste