Billede beskrivelse

De tog det økologiske valg

08. november 2017 kl. 08.00

Hvis du gik og troede, at det kun er unge mennesker, der handler økologisk, så kan du godt tro om.

Margit Mølgaard og Knud Højmark har i mange år ikke bare handlet, men også ageret økologisk. Også selv om deres dåbsattester daterer sig langt tilbage i det forrige århundrede.

For dem er økologien et spørgsmål om sundhed. Ikke bare for dem selv, men også for deres omgivelser og miljøet. Og selv om verden nok ikke drukner i pesticider i deres levetid, så tænker de også på deres børn og børnebørn.

Derfor har de to ildsjæle startet Eskebæk Grønt. I starten bare lidt i det små med salg af deres egne økologiske produkter fra drivhuset og markerne.

Lørdag 11. november klokken 11 slår de så dørene op til en større økologisk gårdbutik hjemme på Hjørringvej 295 i Mejling vest for Ravnshøj.

Her vil deres udvalg af porrer, rosenkål, laurbærblade og andet godt fra deres egen avl fremover blive suppleret med økologiske varer fra andre producenter.

Til åbningen vil der blive serveret lidt lækkert til ganen og selvfølgelig også friskbrygget kaffe fra biogan.dk.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste