Hvide blonder, kanter, stregninger, forskællinger. De hvide markeringer på Skagens huse har mange navne. Foto: Vibe Maria Dahl Andersen
Livet her

De hvide kanter på Skagens gule huse - tre myter og den rigtige historie

06. august 2022 kl. 11:30

Det er næsten et vartegn for Skagen; De små gule huse i Østerby og Gl. Skagen med de røde tegltage med hvidmalede kanter.

Der har også været hvide kanter på tagene andre steder end i Skagen, men der er næppe nogen steder, hvor de såkaldte hvide blonder på tagene stadig er så udbredte som i landets nordligste by.

- Jeg har set gamle fotos af huse med samme hvidtede kanter i Ebeltoft, Hjørring og Dragør. Og jeg har også set det i Sydeuropa. Godt nok med andre tagsten, men stadig hvidtet på samme måde langs kanter og tagryg, fortæller kunstformidler ved Skagens Kunstmuseer Ane Bjerg Thomsen.

Myte 1

Den mest sejlivede at myterne, går ud på, at fiskerne bedre kunne se deres huse ude fra vandet på grund af de hvide kant-forskællinger, som det rigtig hedder, på tagene.

Men den myte skyder museumsformidler Ane Bjerg Thomsen ned.

Det er ikke kun de gule huse, der har hvidtede aftegninger på tagene. Foto: Vibe Maria Dahl Andersen

- Først og fremmest kan man spørge sig selv, hvorfor de så havde samme slags hvide kanter på husene i Hjørring. Der skulle fiskerne godt nok have de stærke briller på, hvis de skulle kunne se deres huse fra havet, siger kunstformidleren og fortæller, at det eneste man rigtig kan se ude fra havet er fyrtårnet, kirketårnet på Skagen Kirke og den tilsandede kirke.

Myte 2

En anden myte er at de hvide aftegninger skulle holde onde ånder borte.

- Det gør de da helt sikkert nok, men det er altså ikke årsagen til de hvide blonder på tagene, siger kunstformidleren.

Myte 3

Den sidste myte går på, at de hvide forskællinger skulle camouflere mågeklatter.

Den historie skyder Ane Bjerg Thomsen også ned.

Den rigtige historie

Ifølge kunstformidleren er den rigtige historie om skagenshusenes hvide blonder, som forskællingerne også bliver kaldt, at man i gamle dage lagde tag ved at bygge et spær, lave lægter og lægge tagstenene der på. Og sådan et tag kunne godt komme til at blafre noget i vinden, og hvis en enkelt tagsten røg, så ville en storm hurtigt rive hele taget af.

- For at undgå det, gik man op på loftet med en spand mørtel efter man havde lagt taget og tætnede det indefra rundt om hver tagsten. Det kalder man at stryge taget indefra. Man lukker det tæt indefra.

Også omkring skorstenene tætner man taget med mørtel, og hvidter det for yderligere sikring. Foto: Vibe Maria Dahl Andersen

Men der er steder, hvor man ikke kan komme til indefra, ved gavlen og op langs tagryggen, der må man ud på taget, og tætne det udefra. Og efterfølgende har man givet mørtlen et lag hvidtekalk for at beskytte den, og få den til at sætte sig bedre.

Og på den måde opstår de hvide opstregninger ved mørtelkanterne, både i kanten af taget, langs tagryggen og ved skorstenen.

I Skagen har man holdt fast i traditionen med de hvide kantstreger, også selvom man i dag laver tag på en helt anden måde.

Om man har holdt fast i traditionen, fordi skagensmalerne har foreviget husene, og minder os om, hvordan de oprindeligt så ud, tør Ane Bjerg Thomsen ikke gisne om.

Nyeste