Skift område
Spil
Lyd
Kalenderen
Tilmeld nyhedsbrev
Tip os
E-avis
Kontakt
De glemte broer - et projekt med stort potentiale for Sæby
SÆBY: En skøn efterårsdag inviterer Rune Dam Dyhr og arkitekt Jacob Børresen Sæby Erhvervsforening, Destination Nord, Erhvervshus Nord, Sæby Handelsstandsforening og repræsentanter for Frederikshavn kommune på en oplevelsesrute langs Sæby å, for han har et projekt på tegnebrættet, som skal få Sæbys glemte broer til at blive et samlende vartegn for byen.
Ideen og visionen bag projektet er drevet af lokale ildsjæle og forankret i en arbejdsgruppe under Sæby Erhvervsforening og det lokale netværk. Der har løbende været flere aktører tilkoblet i idefasen, men de gennemgående kræfter er og har været Jacob Børresen og Rune Dam Dyhr, som også er dem, der byder velkommen til den ca. 5 kilometer lange gåtur.
Ambitionen er høj, og som Jacob og Rune siger med et glimt i øjet:
- Vi stopper ikke, før vi får det brune skilt ude ved motorvejen, som andre attraktioner, for det her er en attraktion og seværdighed, som er relevant for både sæbynitter og turister, og har potentiale til at blive en attraktion for området.
Oplevelsesøkonomien er opadgående og flere og flere mennesker søger at komme ud i naturen og vandre og overnatte, og derfor er det også ideelt at kunne tilbyde en oplysende og oplyst tur igennem Sæby med åen som vejviser, hvor der gøres ”stop” ved de forskellige broer, som er drysset ud i en smuk linje fra Sæbygaard Slot til Sæby Havn.
Vi mødes ved Sæbygaard Slot og vandrer i fælles trav ind i Sæbygaard skov, hvor vi gør holdt ved den første bro på ruten, som er Humlebroen. Det er den gamle nittede jernbanebro, der er blevet flyttet ud i skoven, og tanken med den er, at den skal males i en pangfarve, så den kommer til sin ret, som i sin storhedstid, hvor den forbandt Sæby med Frederikshavn via Sæbybanen.
Skoven er smuk grøn, stadig i sit sommerlige kostume, og vi vandrer videre til næste bro, som er Skovbroen, og her hersker en stemning af ro med åens rislen og bladenes hvislen, et sted som skabt til fordybelse. Her hvor vi står er der et perfekt kig som leder tankerne hen på horseshoe bend og Grand Canyon, visionerne er store, og der tør drømmes endnu større.
Med det i mente bevæger vi os videre mod Skovlystbroen, som er skovens bankende hjerte, her fra dette sted, har guldalderens dygtigste malere tilbragt mange timer med at forevige skoven, farverne og lyset, blandt andet Christian Zacho med værket ”Åen i skoven ved Sæbygaard, tidlig forsommer”, og også Peder Mønsted lod sig inspirere af stedet med de grønne bøgetræer.
Han var særdeles populær og produktiv, og på bare 3 uger færdiggjorde han 30 malerier, hvoraf Kong Christian X købte et af hans malerier af Sæby og satte det op i sit arbejdsværelse. Men Skovlyst var ikke kun til at beskue, det var et levende samlingssted med dans og musik.
Nogle fra gruppen kan selv huske den tid, hvor man tog til bal, mens andre har fået historierne fortalt af deres forældre, uanset lever historien videre, og mens minderne bliver delt, er vi lige så stille nået til en af turens mest særegne steder – nemlig rottehullerne!
Her er det ideen, at der skal etableres en kunstinstallation med lys og lyd, og ideerne katapulterer i mellem deltagerne, for det er et sted, som alle har en oplevelse med og minder fra.
Stedet skal med sin ekstravagance og kommende elegance blive omdrejningspunktet, som folk husker på, for det er her transformationen sker, det er portalen fra skov til by. Samtidig er denne beton konstruktiv ret fascinerende, hvis man lige stopper op og iagttager broen.
Vi fortsætter dog igennem rottehullerne og følger fortsat åen, som snor sig, og den næste bro, som tårner sig op er her, hvor Jernbanebroen oprindeligt var, og det er koblingen til første bro på ruten.
Vi står under broen og kigger op på de massive sten, og ideen med denne bro er, at der skal laves en lille bitte gangbro med en lille lysende plet ude i midten af åen, hvor man, når installationen er lavet, kan stille sig ud og blive badet i lys. Selve ”rummet” under broen har næsten en ro og klang som en kirke.
Alle lytter, fornemmer og mærker, hvilket rum det vil blive, og der er stor begejstring, inden vi påbegynder opstigningen til byen, hvor turen går videre til Langebro.
Denne bro skal få tankerne hen på Pont Neuf og Paris, hvor broen føres tilbage til sit tidligere design med chaussésten og hyggelig gadebelysning, som giver anledning til ophold og dyrkelse af stemningen i de smukke omgivelser. Det er ikke svært at forestille sig denne bro som en solbeskinnet perle, hvor man bare får lyst til at hænge ud på krummelureformede fortovsmøbler med venner, ost og franske vine.
”Broer forbinder både fysisk og mentalt” -i Sæby kan vi sige, at vi forsøger at ”bygge broer”, både fysisk og mentalt.
Og vi har allerede taget ophold på broen og købt ind på ideen, men videre skal vi, og turen går nu ned ad Pindborggade, som leder os til Møllebroen ved Vandmøllen - et af Sæbys mest fotograferede ”spots”.
Her er der også oceaner af ideer til, hvordan den bro skal omformes, så dette historiske sted kommer til sin ret med anvisende skilte og infotavler, som fortæller om dette så placeringskendte sted, men hvor de færreste kender historien bag.
Det skal der gøres noget ved, så både sæbynitter og turister kender historien om Vandmøllen, som er fra 1600 tallet og har været i kongens besiddelse. I 1703 fik møllen dog en ny ejer, Elisabeth Bille fra Sæbygård, som nyopførte møllen, hvorefter hun fik ret til at opkræve bropenge af folk, der krydsede mølledæmningen.
Vi bevæger os i en historisk kulisse og fortsætter vandringen ned af fiskerstien, som fører os ned til Adda Ravnkildes bro, endnu en prominent historie med en beundringsværdig skikkelse, som Sæby burde have som galionsfigur, for det er ikke kun broerne, der på denne tur, kan kategoriseres som glemte, men også de vartegn og karakterer, som burde have vundet hæder og ære.
Men næste og sidste stop er en bro, som benyttes dagligt, nemlig Promenadebroen, og den er en gammel forbinder. Det siges, at den går helt tilbage til vikingetiden, og hvis man står midt på broen, så skulle der være en lige linje direkte ud til Hirsholms fyr.
Vi tager alle opstilling på broen, som i så mange år har ledt folk fra havnen til stranden, og her binder Jacob Børresen den fineste sløjfe på turen, for nu sås kimen til, at de glemte broer bliver et landemærke, som byen kan bryste sig af, og hvor kronen på værket kan være den 10. bro, der drømmes om.
Den skal binde strandpromenaden og havnen sammen i et kunstfærdigt og arkitektonisk værk, hvor der samtidig er indtænkt sidde- og opholdspladser til blandt andet events og sportsarrangementer, et lækkert hang-out og en romantisk solopgangsplads.
Projektet er blevet præsenteret på en inddragende og oplysende måde i mere end en forstand og de inviterede og indviede er helt solgt, og kan ikke vente på det bliver en realitet!
- Opbakningen har virkelig givet os energi til at tage det næste skridt mod en plan for realisering af projektet, og i den forbindelse er der behov for at finde fonde, der kan bidrage til at bringe visionen til live, siger Jacob og Rune.
