Danseteater når det er bedst
Dansk Danseteater er altid et af højdepunkterne, når Frederikshavn Teaterforening sammensætter sit sæsonprogram og denne sæson er ikke en undtagelse.
9. marts gæster danseteatret igen Frederikshavn med en stjernespækket danseforestilling.
Den hedder Don´t Leave me Alone, og det er heller ikke sandsynligt at det sker, for danseteatret har et godt tag i det frederikshavnske teaterpublikum.
- Det er så fint så smukt og så stærk en oplevelse, at vi håber rigtig mange vil komme og nyde denne forestilling, siger formanden for teaterforeningen, Lilly Pedersen, som glæder sig helt vildt til at se forestillingen 9. marts 19.30.
Der er introduktion til forestillingen kl. 18.30.