Billede beskrivelse

Danmarkspremiere på Skovlyst

27. august 2020 kl. 08.11

Den første teateropførelse på Skovlyst efter Covid-19 nedlukning bliver 10. september et gæstespil med den professionelle skuespiller Mette Rønne fra Kulturmarkt i Aarhus. Sæby Scenen har været heldige at få aftale om at få PREMIEREN på gæstespillet HOMAGE på Skovlyst.

- Vi har i flere omgange samarbejdet med Kulturmarkt om professionelle opsætninger eller shows. Således gæstede ”Den komiske Tragedie”, som der skrives om, også Sæby. Publikum var meget begejstrede og forestillingen høstede mange virkelig gode anmeldelser. HOMAGE tar ca. 45 min. og Sæby Scenen holder efterfølgende åben i caféen, så publikum har mulighed for at få en sludder om det oplevede over en kop kaffe, kage, et glas vin, en øl eller vand, lyder det fra Sæby Scenens frivillige

Omtalen af Homage lyder sådan her:

Der er ingenting på scenen, når Kulturmarkt spiller sin nye forestilling HOMAGE,

som instruktør Hans Rønne og Skuespiller Mette Rønne har lavet.

ALT ER USYNLIGT Alle rekvisitter og medspillere er usynlige i forestillingen HOMAGE. Det er en særlig fortælleteknik, som skuespiller Mette Rønne lærte på den russiske skuespillerskole, hvor hun er uddannet. Der var dét at arbejde medusynlige objekter en del af læseplanen og et fag med stopprøver, store krav og afsluttende eksamen. Det er en særlig naturalistisk mimeteknik, hvori luften behandles, som om den er alle rekvisitter, scenografi osv. Metoden har ikke været brugt som grundlæggende fortælleteknik i Danmark tidligere. Mette Rønne har valgt at bruge denne metode

i HOMAGE, fordi den vækker publikums fantasi og forestillingsevne.

- Det er sjovt at se, hvor meget jeg kan bygge i publikums hoveder, uden de helt lægger mærke til det. Ofte opdager de det først, hvis jeg bevidst ødelægger det for dem.

Udfordringen er at holde styr på alle de ting og mennesker på scenen, når alt er usynligt. Der skal man altså lige holde tungen lige i munden’, siger Mette Rønne

Teaterinstruktøren Hans Rønne er af mange kendt for sine forestillinger, som har turneret landet rundt siden 1990erne. Hans forestillinger er kendetegnet ved en enkel historie om helt almindelige mennesker, som bakser med kærligheden. Hans Rønne har været med som konsulent og formet HOMAGE ud fra den bunke scener, Mette

Rønne har udviklet.

Materialet er til dels udviklet sammen med to komikere – Carsten Eskelund og Daniel

2 Lill, som begge er valgt ud fra deres evne til at splitte en situation ad og sætte den sammen igen på uventede måder.

’Homage’ betyder ’Hyldest’, og i arbejdet med forestillingen har skuespiller Mette Rønne gennemgået alle de forestillinger, hun har set, siden hun var 8 år. Det er rigtig mange, men nogle særlige skiller sig ud, og dem har hun leget med i prøvelokalet.

- Vi har ikke lavet kopier af de forestillinger, men indsat små elementer, som måske kan genkendes, hvis man har set de forestillinger. De er tænkt som en homage til de forestillinger, som har formet mig som skuespiller og teatermager’, siger Mette Rønne.+

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste