Billede beskrivelse

Danmark rundt med start i Skagen

Team Bodenhoff: Træder igen i pedalerne i kampen mod kræft

12. august 2021 kl. 17.26

Så er der kun få dage til Danmark Rundt 2021 Team Bodenhoff begiver sig ud på årets 1. etape og cykeltur til fordel for børn med kræft og deres familier.

Præcis, som i de seneste par sæsoner hvor teamet har cyklet Danmark Rundt, går starten på toppen af Danmark, nemlig i Skagen.

Og som tidligere er alle sejl sat for, at vi får en god start på en uges cykeltur, og med forhåbentlig mange mennesker, som vil cykle med – ikke kun på etapen fra Skagen til Frederikshavn, men også på de øvrige etaper.

Lørdag 14. august går det løs.

Det er Susanna Nordentoft, der er primus motor for den lokale tour sammen med handelschef Dan Kobberup, FREDERIK Touren begynder i Skagen og slutter i Frederikshavn.

- Sparekassen Vendsyssel er hovedsponsor, så vi starter ved deres filial i Skagen på lørdag kl. 10.

- Cykelturen sættes i gang af folketingsmedlem Bjarne Laustsen, vi runder derefter Sparekassen Vendsyssels filialer i henholdsvis Sindal, Sæby og Frederikshavn. Man behøver ikke cykle hele turen, men kan hoppe på i en af de andre byer, oplyser hun.

Og hvis man ikke lige ved, hvad Danmark Rundt Team Bodenhoff er, så begynder vi lidt tilbage i tiden.

I 2015 spurgte Claus Bodenhoff nemlig sig selv:

- Hvorfor skal jeg cykle hele vejen til Paris, når de børn med kræft og deres familier, jeg indsamler midler til, er bosiddende i Danmark?

Det blev startskuddet til en fundraising-event, der er udviklet og 100 procent drevet af frivillige ildsjæle med et stort hjerte for disse børn og deres familier.

Siden 2015 har Danmark Rundt Team Bodenhoff således indsamlet godt og vel 5 millioner kroner til Børnecancerfonden.

Hvert år cykler et fast team på mellem 5 og 8 kvinder og mænd rundt i Danmark og samler penge ind til Børnecancerfonden. Hertil kommer en række andre ildsjæle, som for en donation på 150 kroner per etape kan cykle med.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste