Billede beskrivelse

Damer fejrede jubilæum

Frederikshavn Damebridgeklub rundede de første 40 år

05. oktober 2018 kl. 13.20

FREDERIKSHAVN: 26. september blev der på Rold Storkro afviklet 40 års jubilæum, som blev fejret med en Bridgeturnering for alle Frederikshavns bridgeklubs damer.

Dagen startede med velkomst, og en hyldest til dameklubbens stifter, Grethe Wilhelmsen.

Else Kaasgaard sørgede for, at alle i fem minutter fik kroppen rørt, hvorefter alle var klar til dagens hjernegymnastik.

Turneringen blev spillet over to sektioner. Efter første sektion var stillingen den at, Birgit Brassøe og Jane Conradsen lå i spidsen 127 point.

Efter frokosten gik to sektion i gang. Nu skulle det vise sig at stillingen blev meget anderledes.

Samlet vinder blev med 233 point, Dorit Lillienskjold og Britt Krogh.

Efter turneringen var der underholdning og lærerige input af Divisionsspilleren H. K Sørensen.

Dagen sluttede med Middag og præmieuddeling.

Præmier var sponsoreret af Nordjyske Bank, pigegolf.dk og Frederikshavn Bridgeklub.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste