Dåbs-englen fik repareret sin fod

Frederikshavn Kirkes døbefond har været i stenkonservatorens kyndige hænder.

25. december 2017 kl. 16.26

Når Frederikshavns Kirke genåbner i sensommeren, så vil den engel, der bærer døbefonden have fået sat sin ene fod ordentligt på.

Bag arbejdet står ikke en professionel kirurg, men derimod stenkonservator Ornella Maria Marin Scarpa fra firmaet Konservatorer på Hørninggaarden.

Døbefonten er udformet som en knælende engel, som bærer dåbsfadet, der er formet som en muslingeskal.

Værket er hugget i et stykke marmor af Hans Peder Pedersen-Dan i slutning af 1800-tallet formentligt i forbindelse med kirkens indvielse.

Hjørnet ved englens højre fod har været knækket af på et tidspunkt og det er nu blevet udbedret, så misfarvningerne og den synlige overgang er væk.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste