Da livet gik i stå

KOMMUNEN: ”Den kom som en stormvind, der blæste ind ad vinduer og døre. Angreb mange steder samtidigt eller med et døgns mellemrum samtlige medlemmer af en husstand.” Skrev kredslægen i Frederikshavn Victor Holm om den spanske syges indtog i Vendsyssel for godt 100 år siden.

Den Spanske syge var som nutidens Covid 19 en influenza, som udviklede sig til en verdensomspændende, dødelig pandemi.

Midt i juli 1918 konstaterede byens læger det første tilfælde i Frederikshavn. I en artikel i Frederikshavns Avis forsøgte redaktøren at berolige sine læsere ved at skrive, at vi var både sunde, velnærede og havde en god hygiejne. Så det skulle nok gå - mente han.

På trods af redaktørens formildende toner tog den spanske syge og dens medfølgende komplikationer livet af mellem 15.000 og 18.000 danskere. Befolkningen i andre lande blev langt hårdere ramt.

Man regner med et dødstal på mellem 20 og 40 millioner mennesker. Det var to til fire gange flere, end der næsten samtidigt blev slået ihjel på slagmarkerne under første verdenskrig.

I Frederikshavn viste kredslægens optegnelser 20 dødsfald.

Alvorligst i november 1918 og januar 1919, hvor der var seks døde.

I Skagen var der 25 dødsfald og uden for de store købstæder 45 dødsfald. Alle steder var der en overdødelighed blandt mænd og døden ramte i høj grad begge køn i den fødedygtige alder.

Dødstallene var skræmmende i en by med omkring 8000 indbyggere, hvoraf halvdelen efterhånden var ramt af influenzaen.

Håbet var, at sygdommen ikke ville ramme så hårdt i Danmark, fordi vi havde både en høj hygiejnestandard og gode ernæringsforhold.

Alt er relativt.

Der var stor forskel mellem land og by og mellem rig og fattig.

Der var dyrtid.

Op mod halvdelen af funktionærernes lønninger på byens store skibsværft var dyrtidstillæg og mange arbejdere stod uden arbejde.

På landet var der store afsætningsmuligheder til det tyske marked, hvorfor priserne på landbrugsprodukter i byerne både steg og blev stærkt begrænsede.

I Frederikshavn og i Danmark udviklede situationen sig til demonstrationer, mens det i Tyskland og Rusland førte til revolutioner.

Den spanske syge klingede først af i marts 1920 efter at have hærget landet i næsten to år.

Sommeren 1918 var kun et forvarsel om noget langt værre i månederne hen over årsskiftet 1918-19.

Derefter tog influenzaen en pause helt frem til januar 1920, hvor epidemien igen blussede op for helt at forsvinde i marts 1920.

Det var ikke blot sygdommen, der forsvandt.

Også vores bevidsthed om pandemien forsvandt på de godt 100 år, der er gået, inden en ny voldsom pandemi ramte os.

Vi var totalt uforberedte og alle advarsler var blevet overhørt.

Historikerne og lægerne på SDU - Syddansk Universitet – gik i gang med at spørge på landets museer og arkiver, hvordan vi lokalt have klaret krisen dengang i et stille håb om, at de kunne finde svar på alle de mange spørgsmål, der trængte sig på.