Comedy rykker til Arena Nord
Arena Nord har i år for første gang placeret et stand-up comedy arrangement i Arena Nord.
Der bliver som altid holdt mange comedy-arrangementer i Det Musiske Hus, men Jan Gintberg-showet 5. april i år er det første af slagsen i arenaen.
- Førhen har vi, med stor succes, holdt store shows og koncerter i Arena Nord. Nu er tiden inde til at påføre den store portefølje en ny gren, siger direktør Per Malmberg.
Der er et stort potentiale i de store comedy-shows. Både Anders Matthesen, Mick Øgendahl og Rune Klan har været på besøg i Frederikshavn inden for det seneste år. Disse arrangementer er alle blevet afviklet i Det Musiske Hus.
- Vi forsøger os nu med comedy i Arena Nord 5. april, hvor Jan Gintberg er på besøg. Faktisk har vi lige åbnet for ekstra pladser i forbindelse med showet, fordi efterspørgslen har været så stor, siger Per Malmberg.
Grundet den store interesse for showet med Jan Gintberg, hvortil Arena Nord allerede har solgt knap 1200 billetter, har vi allerede nu annonceret og endda solgt mere end 800 billetter til det næste comedy-show i Arena Nord, når Mick Øgendahl og Frank Hvam kommer på besøg med deres fælles show, Det Gode Selskab, 27. februar 2019.
Selv om showet først er i 2019, har Arena Nord allerede solgt over 800 billetter. Arenaen har derfor valgt fra på i dag, tirsdag 13. februar, at sætte billetter til et ekstrashow i salg.