Bykoret lukker og slukker
FREDERIKSHAVN: Efter 48 år med Frederikshavn Bykor lukker og slukker koret, og Frederikshavn bliver dermed et kor med et klassisk repertoire fattigere.
Koret blev stiftet i 1974 af den komponistuddannede gymnasielærer Niels Christian Rasmussen.
Han ledede koret frem til og med 1985.
Siden har der været mange dirigenter tilknyttet koret, som har holdt koncerter både lokalt, ude i landet og i Norge, Sverige, Tyskland og Polen.
De senere år har koret ihærdigt arbejdet på at finde nye og yngre medlemmer, men med også corona som modspiller har koret helt måttet opgive at fortsætte sine aktiviteter.