Billede beskrivelse

Byhaver i fokus

Åbner havegærdet til mindre byhaver midt i Frederikshavn

07. juni 2021 kl. 05.05

Haveselskabet, Frederikshavn kreds har fået to af selskabets egne medlemmer til at åbne deres haver for besøgende onsdag 9. juni 2021.

Der er åben have hos Lotte Skipper og Carsten Thomsen, Skansegade 3 og hos Tove og Jørn Reinert Jensen, Emilievej 25 i Frederikshavn.

Begge have er små byhave og det er fantastisk, hvor mange initiativer, der er taget i de små haver.

Haven i Skansegade 3 er have på 280 m2.

Haven var i 1997 anlagt med græs og et par træer og buske.

De næste år blev der etableret et børnehjørne og lidt bede.

I 2004 blev terrassen udvidet.

I 2011 blev legehuset udskiftet med et selvbygget drivhus.

I forbindelse med den videre planlægning af haven, blev det søgt hjælp hos havearkitekt Hanne Lynge Jacobsen.

Billede beskrivelse

Stilen blev en cottagehave, men med haveejernes egen personlige præg.

Der er flere siddepladser i haven, så man kan nyde de forskellige årstider fra forskellige vinkler.

Haven i Emilevej er en lille fin have på 400 m2 med masser af beplantning af specielle og sjældne træer, buske og stauder.

Der er anlagt et stenbed med stenbedsbeplantning, en lille sø med springvand, krukker med beplantning og et drivhus.

Der er i haven sjældne planter, som haveejerne har haft med hjem fra udenlandsrejser.

Der er også mange hyggekroge og siddepladser i haven.

Begge haver er utrolig flotte og det er er utrolig, hvad haveejerne har kunne få plads til i deres små hyggelige byhaver. Begge haver er absolut et besøg værd.

Haverne er åbne mellem kl. 1900 og kl. 2100. Der er gratis adgang til haverne.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste