Livet her

Byggestøtte til indisk skole

30. november 2020 kl. 10:00

SÆBY: Sæby Rotary klub har tidligere bygget 2 klasseværelser i sydøst Indien, og nu har klubben også stået for finansieringen af en toiletbygning i forbindelse med skolebyggeriet.

Førhen blev skolerne i området støttet af den Indiske regering. Danida støttede også før i tiden området med skolebygninger og undervisningsmateriale mv.

Dette er nu ophørt og nu står Arcot Lutheran Church, med en del skolebygninger som trænger til renovering.

Byggeudgifterne i Indien er ikke store, og derfor kan Sæby Rotary Klub finde finansiering af projektet blandt andet gennem midler fra Rotary Danmarks Hjælpefond.

En af de bygninger som trænger allermest til renovering af tag, er skolen i Suviseshapuram i det Sydøstlige Indien.

Et projekt til kr. 85.000 danske kroner er nu i gang.

Taget, som har ligget på skolebygningen, er af ældre dato, og der har over en periode været risiko for nedstyrtning.

Taget pilles ned, og det nye tag bliver bygget med fladt tag, således undervisning både kan foregå indendørs og udendørs, hvilket gør at der i fremtiden kan gå mange flere elever på skolen.

Uden renovering af taget, ville det ikke være muligt at undervise i bygningerne og mange børn og unge ville stå uden undervisning.

- Vi er utrolig glade for, at vi igen kan give noget, som efterfølgende vil have den effekt, at skolen i Suviseshapuram igen bliver brugt til undervisning og skolen efter renovering igen fremstår som en pæn skole, siger Kenneth Madsen, Sæby Rotary Klub.

Annonceret indhold

Nyeste