Skift område
Spil
Lyd
Kalenderen
Tilmeld nyhedsbrev
Tip os
E-avis
Kontakt
Byens udvikling set gennem Jakobs søger
FREDERIKSHAVN: Når man er stolt af sin by hænger det ikke mindst sammen med, at man kender dens potentialer og udvikling gennem måske mange årtier.
En af de personer, der har haft Frederikshavn mest i søgeren i mangfoldige årtier er uden sidestykke fotograf Bent Jakobsen, der først vogtede byens udvikling fra sin plads på Frederikshavns Avis, senere fra Vendsyssel Tidende, VT Frederikshavns Avis og endelig fra NORDJYSKE, som vi kender i dag.
På den måde er Bent Jakobsen også personligt en del af den udvikling, byens medier er gennemlevet gennem nogle af årtierne.
Det kan man få mere at vide om, når han 19. januar kl. 14.30 er gæst i Onsdagsklubben i Sognehuset ved Frederikshavn Kirke.
Her disker han op med et causeri i ord og billeder, der handler om 150 års byjubilæum, saltede grisetæer, fiskere, værfter og en frederikshavnerdreng der bliver berømt, og besøger sin fødeby igen.
Eller hvad med et krudttårn der ligger i vejen eller en bryder der vil give dommeren tæv?
Men lad os lige kigge nærmere på manden, der gennem 42 år var Frederikshavns øjne
Han blev født i Grenå og endte efter forskellige krumspring som svend hos fotograf Poul Frigga i Frederikshavn.
Det var norden for lands lov og ret og det skortede ikke på advarsler fra den unge mands far, der som mejerist havde været rundt i hele landet - men aldrig nordenfjords.
- Men jeg blev for jeg må indrømme, at jeg kan li’ Frederikshavn. Den er uprætentiøs - og har lidt af en cowboymentalitet, der går rigtig godt i spænd med mig, sagde Jakob, som han kaldes, da han sagde farvel til jobbet som 67-årig i 2009.
Men tilbage til midttresserne, hvor Jakob pludselig stod i Frederikshavn og skulle finde tag over hovedet og et sted at spise.
- Alle unge, der altså ikke kunne lade sig forsyne af mors kødgryder, spiste på fru Pedersens pensionat på Nytorv, også jeg.
- En dag sad jeg ved samme ende af spisebordet, som Bodil og Axel.
- De var begge journalistelever på Frederikshavns Avis.
- Bodil, der senere blev berømt som Bodil Cat, kongerøgelsesskribent på BT, spurgte om jeg ikke godt kunne gå over og snakke med redaktøren. Bent Eilertsen, var nemlig kommet til at fyre avisens pressefotograf, fortæller Jakob.
Årsagen til fyringen var angiveligt, at fotografen havde ment sig berettiget til en ugentlig fridag.
Men da redaktøren mente, at de få hundrededele af sekunder fotografen arbejdede gav rigelig fritid, var der ikke nogen vej uden om at skulle finde en anden fotograf til Avisen.
Og Jakob kom til at sige ja.
- BE bød på en klækkelig lønforhøjelse, så jeg syntes ikke jeg havde råd til at sige nej, husker Jakob.
Allerede en uge efter Jakobs start forliste færgen ”Skagerrak”, der sejlede på ruten Hirtshals - Kristianssand.
- En journalistelev og jeg blev sendt til Lønstrup i Avisens storladne firmabil - en Fiat 500.
- I Lønstrup kom flyvevåbnets helikoptere ind med en del af de reddede.
- Andre var samlet op af tililende fiskekuttere og et russisk fiskemoderskib.
- Da vi kørte fra Lønstrup bad politiet os tage et par reddede med til sygehuset i Hjørring.
- Der var mangel på ambulancer, så næsten alle der skulle vestpå blev bedt om at tage nogen med.
- Den lille Fiat havde svært ved at klare den øgede vægt, men der var medvind, så det gik.
Sådan var ånden den dag. Alt foregik i en positiv stemning, og hjælpsomheden var stor fra alle sider.
- Det er virkelig den af alle de mange store øjeblikke, jeg husker tilbage på med størst veneration, sagde Jakob.
Omkring midnat kom et russiske fiskemoderskib ind til Frederikshavn med sin last af reddede.
Mange frederikshavnere havde samlet sig på kajen, og det rungede med hurraer da skibet lagde til ved DLG siloen.
- De russiske sømænd var både stolte og glade. Der blev knust nogle bevægede tårer den aften.
For den unge nyudklækkede pressefotograf bød dagen også på et fagligt møde en række af de andre blades fotografer.
- Jeg må sige de optrådte alle som gode og hjælpsomme kollegaer. Ja, de behandlede mig nærmest som en lillebror.
- Jeg besluttede med det samme at jeg ville blive i presseverdenen. At alle de øvrige fotografer kørte i Volvo, ja lige undtagen Balslev fra Vendsyssel Tidende, der kørte Mercedes, var måske medvirkende.
Men selv om Volvoen, villa og vovsen vinkede forude nøjedes den Fiat 500-sneglende fotoyngling med villaen. Hund og Volvo blev det ikke til.
Men uforglemmelige oplevelser er der stimevis af.
Og mange af dem vil blive oprullet i Onsdagscafeen 19. januar.
- Jeg kan kun være taknemmelig for det liv jeg har haft som de forskellige blades øjne i Vendsyssel, understregede Jakob somblev meget glad vor Vendsyssel, Frederikshavn og frederikshavnerne.
- Jeg var ellers advaret. Havde fået at vide, at vendelboerne var nogle stivstikkere, det ikke var til at komme ind på livet af.
- Nu ved jeg at det ikke passer.
- Så selv om en person, der har sin oprindelse syd for fjorden, aldrig kan kalde sig frederikshavner, så føler jeg mig som en, sagde Jakob tilbage i 2009.
Og han bor her heldigvis stadigvæk.
