Burger King slår dørene op
Tirsdag i næste uge byder Morten P. Madsen inden for
FREDERIKSHAVN: 24. juli er der fem måneder til juleaften, men for Morten P. Madsen er det faktisk en førjuleaftensdag for netop tirsdag i næste uge åbner han dørene til Burger King i Frederikshavn.
Morten P. Madsen skal som vi tidligere har fortalt styre Burger King i Frederikshavn.
Og det betyder en hjemvenden til burgerkonceptet, for Morten P. Madsen har tidligere drevet McDonald’s i Sæby, Frederikshavn og Hjørring.
Restauranten er bygget op, hvor Frederikshavns Avis blev genopbygget i 1947.
Bygningerne var som efterkrigsbyggeri ikke i verdenskvalitet og blev derfor revet ned for at skabe plads til den nye Burger King.
Og nu er den her så.
Håndværkerne har droppet ferien for at nå i mål med en byggeperiode på vel kun omkring tre måneder.
Den nybyggede Burger King-restaurant er i to etager med plads til 160 gæster indenfor, hvor af de 40 gæster kan glæde sig over en plads på tagterrassen - i hvert fald i dette gode vejr.