Pia Loulou: Vi mangler nogen at være singler sammen med
Livet her

Brunchklub for singlekvinder åbner i Frederikshavn

04. november 2021 kl. 15:09
Opdateret kl. 15:18

Rigtig mange singlekvinder oplever, at de “står bagerst i køen” hos deres veninder, som prioriterer andre ting højere: Kæreste, børn, familieliv, arbejde - og så er der ikke meget tid tilbage til venindehygge.

Samtidig kan det være svært at møde nye veninder som voksen, for hvor går man hen?

Den udfordring vil en ny klub være med til at løse.

”Brunchklub for singlekvinder”, der har første brunch i Frederikshavn lørdag 20. november på 2takt Café & Brasserie, er lavet for, at du som singlekvinde kan møde potentielle nye veninder, der har den samme frihed til oplevelser, som dig selv.

- Jeg oplever, at rigtig mange singlekvinder grundlæggende har det godt og nyder friheden som singler - men vi mangler bare nogen at være singler sammen med, fortæller Pia Loulou, som er coach med speciale i kærlighedsmønstre og singleliv og kvinden bag Brunchklubben.

Klubben er lige åbnet for en måned siden, og der er allerede næsten 1.600 medlemmer på landsplan.

Indtil videre er der brunch i 14 byer i både Jylland, på Sjælland og på Fyn.

Det er gratis at være medlem af Brunchklubben, og det er frivillige i hver by, som står for arrangementet.

Du kan se mere på www.brunchklub.dk om, hvordan du melder dig til.

Brunchklub for singlekvinder åbnede 5. oktober 2021, og der er brunch i 13 byer indtil videre: Aarhus, Aalborg, Vejle, Randers, Haderslev, Esbjerg, Odense, Svendborg, Hillerød, København, Slagelse, Frederikssund, Holbæk og nu Frederikshavn, som Pia Loulou kender godt fra sin praktiktid på Nordjyske.

Brunchklubben er for singlekvinder i alderen ca. 30-65 år - der bliver lavet bordplaner, så du kommer til at sidde sammen med nogen på din egen alder så vidt muligt

Ideen bag Brunchklubben er, at det bliver sjovere at være single, hvis du kender nogen, der er samme sted i livet som dig selv

Brunchklubben handler også om at bruge tiden som single på at lære sig selv bedre at kende i stedet for bare at hoppe hurtigst muligt videre til det næste forhold - så derfor er det også foredrag online for medlemmerne om personlig udvikling, kærlighed, dating, mm.

Annonceret indhold

Nyeste