Billede beskrivelse

Brødrene Dissing, Las og mormors gebis

09. februar 2018 kl. 14.37

Den anmelderroste trio Dissing+Las har givet Jakob Martin Strids nyklassisker ’Min mormors gebis’ en lydside i tråd med bogens anarkistiske appel til både børn og voksne.

Ombord på albummet er en række gæstestjerner; heriblandt Julie Berthelsen, Povl Dissing og guitaristen Kirk Douglas fra hiphop-mastodonterne The Roots.

I Det Musiske Hus lørdag formiddag klokken 11, er disse musikere dog ikke med - men vildskaben og den gode historie er.

Der er frække numre, eftertænksomme numre og numre spækket med detaljer og finurlige reallyde. Musikken er en fortolkning af Jakob Martin Strids bestseller-børnebog af samme navn. En bog, der har solgt 37.000 fysiske eksemplarer. Og fordi bogen sprudler, gør trioen det samme og spænder fra folk og rock over reggae til rendyrket pop.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste