Branchedagen er vigtig
Frederikshavn Handelsskoles branchedag blev en bragende succes.
15 virksomheder repræsenteret fra brancheretningerne; kontor, handel og detail delto i branchedagen, som 92 af Erhvervsuddannelsernes egne elever og 10 af EUC Nords skolepraktikelever deltog i .
Eleverne havde forberedt en række spørgsmål til udvalgte virksomheder. Forud for spørgsmålene har eleverne fået undervisning i præsentationsteknik af HK Nordjylland og gennemgået undervisning i ansøgnings- og CV-skrivning, og det gav den tryghed, der er vigtig, når man som elev skal henvende sig til en virksomhed.
Men præsentationsteknik gør det ikke alene. Der skal også være noget bag præsentationen.
Og det var der.
Virksomhederne var alle enige om, at eleverne var forberedte og målrettede.
Formålet med Branchedagen 2018 var at informere eleverne om de forskellige merkantile brancher, der er i vores kommune. Hvad laver man f.eks. hvis man er handelselev i FF Skagen? Og skal man være Finansøkonom for at blive elev i Sparkassen Vendssyssel? Skal man til København for at deltage I H&Ms karrieredag?
Mange af den type spørgsmål fik eleverne svar på.
Og derfor er Frederikshavn Handelsskole klar til at forsætte rækken af branchedagen. Den næste sættes i søen i efteråret.