Brændte kalorier af i den helt store stil

Sejren i hus: Loop Sæby blev kommunemester

01. marts 2019 kl. 16.20

SÆBY: For at motivere og inspirere anvender Loops træningscentre en såkaldt Tracker, der måler antallet af løftede kg, antal gentagelser og hvor mange kalorier der bliver forbrændt når man benytter træningsmaskinerne.

Denne nye Beefit Tracker teknologi blev taget i anvendelse dagene den 26. januar til 28. februar da Loops tre centre i kommunen holdt kommunemesterskab i at få motionisterne til at forbrænde flest mulige kalorier.

Her blev Sæby vinderen, hvor 72 deltagere i alt havde forbrændt 484.637,5 kalorier på de 34 dage.

Frederikshavn løb med sølvet med en forbrænding på 341.270,2 og bronzen gik til Skagen, som havde forbrændt 339.466,8 i samme periode.

Sæbys flittigste kvindelige deltager blev Jane Kasper, der nåede at forbrænde 48.689 kalorier.

Hos herrerne blev Jens Erik Madsen med 28.788 kalorier bedst.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste