Borgerforeningen skal have ny formand

Carl Erik Pedersen genopstillede ikke - så nu afventes det konstituerende møde

22. marts 2019 kl. 13.22

SÆBY: Sæby Borgerforening afviklede sin generalforsamling 21. marts i Retfærdigheden på Algade 14.

De 32 fremmødte medlemmer genvalgte Anna-Grethe Overby og Grethe Hegaard og da formanden Carl Erik Pedersen ikke genopstillede, blev Helmuth Kroer nyvalgt.

Anne Mette Gregersen blev nyvalgt som suppleant. Bestyrelsen konstituerer sig på næste møde.

På generalforsamlingen blev der stillet forslag til aktiviteter som kunne indgå i foreningens kalender i det kommende år.

Der er i forvejen planlagt foredrag med Peter Jacobsen i april, Vinaften med Vinspecialisten i maj, Sankt Hans bål på havnen i juni, tur til Hjørring Revyen i juli og et besøg i Mini-byen i august så de nærmeste måneder er programsatte.

Det var ikke helt tilfældigt, at generalforsamlingen blev afholdt i Retfærdigheden, for bestyrelsen for borgerforeningen havde besluttet at imødekomme en ansøgning fra Retfærdighedens Venneforening på 12.000 kroner til opførelse af et 15 m2 stort redskabsskur, der planlægges opført under den eksisterende carport.

Karsten Thorn takkede på husets og venneforeningens vegne.

- Vi har længe ønsket os et sted, hvor vi kan få opbevaret vores haveredskaber og maskiner.

- 10-12 frivillige møder ind hver fredag og tager en tørn med rengøring og vedligeholdelse af bygningen, ligesom haveanlægget skal passes og plejes, så det er rart, at vi nu får et sted, som kan huse den efterhånden store samling af redskaber, fortalte Karsten Thorn.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste