Bordet dækkes op til januarfesten
Når det 29. januar går løs med Stig og Vennerne i Syvstenhallen skal der nok blive fest.
For Syvsten IF har de frivillige muskler til at stable et super arrangement på benene - og det gælder naturligvis også den legendariske ”Januarfest” også kendt som ”Bamsefesten” fra tiden hvor Bamse og Bamses Venner gjorde landevejene ud til de mange spillesteder.
Billetsalget starter søndag 5. december.
Og med sig i bagagen har Syvsten IF en netop veloverstået Tyrolerfest, hvor Syvstenhallen var fyldt med over 500 festglade og udklædte mennesker.
Det var tydeligt at mærke, hvor savnet Tyrolerfesten havde været.
Sikke en stemning, der var i hallen lige fra den første tone spillet af Sæby Tyrolerorkester til DJ James lukkede festen kl. 1.