B&O Frederikshavn topper
Bang & Olufsen Frederikshavn har stor succes både lokalt og i resten af Danmark.
Butikken er netop og endda for tredje år i træk blevet kåret som "Top 50 store in the World" ud af de 700 Bang & Olufsen-forhandlere.
- Ud over en god lokal opbakning oplever vi stor succes med vores webshop www.b-o.dk som var den første B&O webshop i verden. Vi er selvfølgelig meget stolte over at være blandt de bedste forhandlere, når det gælder omsætning. Men for os er det endnu vigtigere, at vi er blandt de bedste, når det gælder kundetilfredshed, understreger indehaver Laust Nielsen.
Webshoppen ligger på en delt førsteplads på trustpilot ud af 900 elektronikbutikker i Danmark.
Bang og Olufsen Frederikshavn er en af de tre elektronikbutikker på stribe på Maigårdsvej i Frederikshavn sammen med Lyd og Billede Specialisten samt Loewe Gallery.