Børn og ældre til fastelavnsfest

Generationernes møde omkring tønderne

08. marts 2020 kl. 18.40

SÆBY: To timers fælles hygge og sang kulminerede med tøndeslagning til fastelavnsfesten på Rosengaarden fredag den 6. marts.

For fjerde år i træk var børn fra Børnegården på Brolæggervej på 3-6 år og plejecentrets ældre beboere over 65 år sammen om fastelavnsfesten.

Pædagog Majbritt Kallehauge fra Børnegårdens afdeling 4 fortæller, at børnehaven i flere år har haft et fantastisk godt og frugtbart samarbejde med Rosengaarden, som vi håber vil fortsætte i mange år endnu.

- Børnene glæder sig altid til at komme og besøge de ældre for at synge eller få en lille sludder.

I dag er der fastelavnsfest, hvor børnene sammen med de ældre skal slå katten af tønden og ved fælles hjælp lykkedes det at få banket tønden til pindebrænde og en ”rigtig” kat af tøj faldt ud af bunden.

Majbritt gør opmærksom på, at de ældre beboere altid er velkommen til at besøge os på Børnegården. Vi kan sagtens finde nogle aktiviteter, vi kan være fælles om her.

Ligesom tre af fleksjobberne, Vita, Hanne og Annemarie, havde børne klædt sig ud som Hulk, flagermus, politibetjente, løber, skelet, Transformers, indianer samt Elsa og Anna figurer.

Formiddagen blev rundet af med pølser, brød, saft samt isvafler til frokost og børnene fik en pose slik med på hjemturen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste