Blomsterklar til konfirmationen
Brugsen kalder til blomstermarked 4. maj
GÆRUM: Fredag 4. maj er der blomstermarked ved Brugsen fra kl. 15.00 til 18.00.
Her kan man købe både blomster, drivhusplanter og ting til køkkenhaven.
Grillen bliver også tændt denne eftermiddag, så der er weekendpølser til alle der kommer forbi.
Brugsen håber på stor søgning igen i år, så Gærum rigtig kan blive pyntet op til konfirmationerne, som er dagen efter.