Blomster og bier i Galleri Skagen
KOMMUNEN: Der er masser af blomster og bier i Galleri Skagen i øjeblikket.
Det skyldes ubetinget Lis Tulstrup, hvis kunst ellers er af finde i gallerier i både England, Spanien og Frankrig.
Netop i denne uge viser hun sine smukke blomstermalerier i Galleri Skagen d´frem til 14. juli.
Blomstermaleri, kan som en selvstændig genre i europæisk billedkunst spores helt tilbage til 200-t. f.Kr., hvor blomster, ofte kombineret med frugt- og fuglemotiver, ses på hellenistiske mosaikker og senere på romerske vægmalerier.
Men Lis Tulstrup forstår at tage blomstermaleriet med til det 21. århundrede på sin helt egen eventyrlige facon.
Der er en særlig atmosfære i hendes malerier.
Man får i bogstavelig forstand jordforbindelse af at iagttage dem.
Det der ved første øjekast ligner et billede af blomster, viser sig ved nærmere eftersyn at rumme et helt lille økosystem.
Fra spirer der kun lige er blevet født, til blomster og græsser i vækst, til fuld blomstring og udfoldelse, og til sidst den langsomme nedvisning og død.