Billede beskrivelse

Blackhawks finaleklar

Frederikshavn-mandskab skal til Ringsted

13. april 2018 kl. 15.04

FREDERIKSHAVN: Frederikshavn Blackhawks herrer gik, som forudsagt af vor Floorball ekspert Kim Olesen, til finale på kun tre kampe. Rødovre FC kunne ikke stoppe de stærke nordjyder, selv om de kæmpede det bedste de havde lært.

Rødovre FC påpegede efterfølgende, at kampene nok havde set anderledes ud, såfremt de kunne stille i stærkeste opstilling, men det er jo en stor del af enhver klubs holdopbygning, at have en så tilpas stor trup med gode reserver, der kan overtage nøglespillernes pladser ved skader. Har man ikke det, så rammes man hårdt af skader på de bærende kræfter, dette gælder alle hold idrætsgrene.

Floorballekspert Kim Olesen fik også ret i, at de forsvarende mestre fra Benløse FC ikke ville komme i en ny finale uden skrammer, da de valgte Sunds FC unge hold som modstandere i deres semifinale runde.

Benløse FC vandt som ventet begge kampe på egen bane, men tabte sandelig også efterfølgende begge kampe på udebane i Sunds Hallerne, så med 2-2 i kampe skal holdet ud i den femte og afgørende semifinale lørdag eftermiddag kl. 15 i Dansk Kabel Tv Arena i Ringsted.

I damernes slutspil i Unihoc Floorball Ligaen, er det atter nordjyske Frederikshavn Blackhawks, der spidser tabellen efter første runde i semifinalerne. Her spilles der bedst af tre kampe, så Blackhawks er tæt på finalepladsen, med sejren på 10-4 over Copenhagen FC.

AaB Floorballs damer, er også med i slutspillet og her er de mere presset end Frederikshavnerne efter første runde, da de på hjemmebane tabte 4-5 efter (OT) overtid til det Århusianske hold ÅFK, så der er krav om sejr til AaB spillerne hvis de vil ud i en 3 og afgørende kamp om finale pladsen.

Begge nordjyske klubber spiller på udebane i weekenden, hvor serierne skal afgøres. Første kamp spilles lørdag og eventuel tredje og afgørende kamp, spilles søndag. tex

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste