Blå weekend i Frederikshavn

03. november 2017 kl. 07.28

Nedtællingen til Blues Heaven er for længst overstået.

I aftes tyvstartede festlighederne på Freddys Bar og allerede kll 13. fortsætter festen i Havnegade med Dona Oxford som omdrejningspunkt.

Men i aften kan Blues Heaven festival officielt skydes i gang.

Borgmester Birgit Hansen, Frederikshavn står for den officielle åbning, som finder sted klokken 19 på det nyvalgte venueområde Arena Nord.

Umiddelbart i forlængelse af Birgit Hansens åbning af festivalen vil årets Wall Of Fame blive udnævnt. En forholdsvis ny tradition, hvor en af de ypperste i bluesverdenen afsætter sit håndtryk til evig erindring.

Frederikshavn Kommune vil gerne sikre sig, at gæster, musikere og andet godtfolk kan finde vej til festivalen i Arena Nord, og derfor rullede malermaskinerne ud torsdag og etablerede en blå vejstribe hele vejen fra området ved Det Musiske Hus - hvor der tidligere var bluesfestival - og så op til Arena Nord.

"Walk the line to blues heaven on earth, kommenterer arrangør Peter Astrup og fortsætter:

- Vi er vilde med Frederikshavn og nyder at mærke Frederikshavns gensidige interesse.

Alle musikere og sangere - 85 af slagsen - melder sig fit og i topform, så det blievr en feststemt weekend.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste