Birgit Hansen er til Ronaldo

17. november 2017 kl. 12.39

De seneste ti år har Lionel Messi og Cristiano Ronaldo dystet om titlen som verdens bedste fodboldspiller.

De har hver deres store fangruppe.

Nu er bogen Messi mod Ronaldo ud kommet og den dykker ned i de danske fans.

En af dem, der medvirker i bogen er Frederikshavns borgmester Birgit Stenbak Hansen, der afslører, at hun er Ronaldo-fan.

- Ronaldo er et studie i sig selv som idrætsmand. Hans bygning, hans udstråling, hans karakteristiske bevægelser lige op til udførsel af frispark, hans overblik, hans evner til at svæve rundt og pludselig accelerere - ja hans evner er uovertrufne. Når jeg skal vælge mellem Messi og Ronaldo, er det afgørende Ronaldos bygning.

- Han er jo bygget perfekt og gudesmuk - højden, ansigtsformen, kindbenene. Ikke særligt fodboldvidenskabeligt, men som jeg oplever det, siger Birgit Stenbak Hansen.

Ud over borgmestrene svarer også folketingspolitikere, tv-værter og skuespillere på, hvem de bedst kan lide.

Messi mod Ronaldo sammenligner de to superstjerner på alle leder og kanter. Den detaljerede statistik viser, at de to spillere står meget lige målt på både karrierer, mål og triumfer. Derfor bliver det ofte et spørgsmål om personlig smag, hvem man synes bedst om.

Messi mod Ronaldo er skrevet af journalisten Michael Jepsen, der tidligere har skrevet en bog om Messi og oversat bøger til dansk om både Messi og Ronaldo.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste