Billy Cross leverede forrygende show
Der var lagt op til en aften med masser af musik og socialt samvær, da Knivholt dannede rammen om et intimt og nærværende show med legenden Billy Cross.
Wow - that man still got the blues, sikke en aften de ca. 200 gæster kom til at opleve.
Billy Cross, leverede et forrygende live-solo-show, som både indeholdt beskidt sydstatsblues, når det er allerbedst, klichéfri Rock’n’Roll som vor herre skabte den, og ballader så inderlige, at selv englene fik gåsehud.
Vi fik et musikalsk soloshow med anekdoter fra starten af 60érne i New York, om jamsessions med de, i dag helt store stjerner, som f.eks. Jimi Hendrix. BC har spillet med: Meatloaf, Link Wray, Robert Gordon, Sha Na Na og Musical HAIR på Broadway.
Vi hørte om Bob Dylan som blev blæst bagud af Billy Cross i slut 70’erne, og efterfølgende tog Cross med i studiet på 2 plader og på turné verden over. Billy har en sjælden entusiasme for og dyb kulturel forståelse af den amerikanske musiktradition 1927-2016.
Tak til Billy Cross, Knivholts Venner og Personaleforeningen på Toppen for de ansatte i Frederikshavn Kommune. Det blev en aften hvor rammen, indhold og glade gæster gik op i en højere enhed, slutter Lilly Pedersen.
Knivholt kunne ikke levere en Trans Am, men en tur i en hestevogn blev det til for Billy Cross.