Billede beskrivelse

Bestseller var on location i tørlagt basin

Efterårskollektionen er nu i kassen efter besøg i Sæby

23. juni 2021 kl. 06.45

Sæby Søbads tomme svømmebassin var for en dag kulisse for fotooptagelser til Bestsellers brand, Vero Moda´s efterårskollektion.

Et team på 10 personer brugte en hel fredag i herligt solskin på bunden af Sæby Søbads svømmebassin, hvor mannequinen blev fotograferet fra alle vinkler, iført tøj fra op til flere fyldte tøjstativer.

Billede beskrivelse

Tøjet skal selvfølgelig præsenteres så kunderne kan se, hvad de køber på vores web-shop og når indramningen kan ske her på et helt unikt sted som Sæby Søbads bassin med hvide fliser, kan det ikke blive bedre, siger grafisk designer Astrid Stubkier

Hele crewet med hver deres specialopgave kom fra Århus, København og Stockholm.

Uheldigvis var de blevet tre timer forsinket, idet holdets stylist under flytransporten havde mistet sin kuffert med al sminken, så der skulle handles hurtigt med indkøb af ny make-up.

Formand for Sæby Søbad Centerbygningen A/S, Jørgen Johansen oplyser, at de ikke har aktuelle planer om at få vand i bassinet igen før de få restauranten ind i en kontinuerlig drift.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste