Bedre trivsel og læring under praktikken
Et samarbejde mellem fem nordjyske erhvervsskoler er godt i gang. EUC Nord, EUC Nordvest, Frederikshavn Handelsskole, Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser og TECHCOLLEGE vil nemlig fremover tilbyde et kursusforløb for virksomheders lærlingeansvarlige.
Formålet er at opkvalificere de elevansvarlige, således at eleverne får styrket deres trivsel og læring under praktikken.
- Det er supervigtigt, at vores elevansvarlige hele tiden holdes ajour i forbindelse med, hvordan tidens unge er, så de kan hjælpe dem godt på vej i deres uddannelse. J
- Jeg er glad for, at vi kan tilbyde sådan et kursusforløb for erhvervslivet i Frederikshavn og særligt til de elevansvarlige ude på de enkelte virksomheder fortæller Katrine Skaarup Andersen, som er udviklingskonsulent på Frederikshavn Handelsskole.
Første kursus løber allerede af stablen torsdag 26. august på Frederikshavn Handelsskole.
På kurset udvikler du dine pædagogiske og faglige kompetencer til at hjælper elever godt på vej i deres uddannelse.