Billede beskrivelse

Barnets Butik har indført selvbetjening

26. oktober 2024 kl. 06.03

FREDERIKSHAVN: Red Barnets genbrugsbutik i Danmarksgade 57D har fået selvbetjening. Døren er nu åben alle dage fra 08:00 –20:00! Så kunderne har nu mulighed for at handle genbrug, når det passer ind i deres travle hverdag.

Konceptet er meget simpelt.

Billede beskrivelse

Man scanner den QR-kode der står i døren med sin smartphone, logger derefter ind med Mit ID. Hvis man finder nogle varer, som man bare må eje, sammentælles de og så betales der med MobilePay (nummeret står på skiltet).

Billede beskrivelse

- Personlig betjening vil naturligvis stadigvæk være muligt, og det foregår i tidsrummet mandag-fredag kl. 10-17.00 og lørdag 10-13.00 her kan der også betales med kontanter og betalingskort, siger Karin Vestergaard, næstforperson i Red Barnets Lokalforening Frederikshavn/Sæby, og fortsætter:

- Og så vil vi også gerne benytte lejligheden til at bringe en stor tak til alle, der støttede os i anledningen af vores 20 årsjubilæum i uge 42. Vi havde en fantastisk dag med sjove aktiviteter for børnene og en masse gode samtaler med kunderne.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste