Bankospil i Strandby
Fredag kl. 19.30 skal pladerne fyldes, når FDF i Strandby afvikler det årlige bankospil i Samlingssalen på Strandby Skole.
Der er tradition for at FDF Strandby i efteråret indbyder til bankospil. Spillet, der er for hele familien, afholdes på fredag i Samlingssalen på Strandby Skole.
Salget af plader starter kl. 18.30.
Byens og omegnens handlende har skænket over 30 flotte gevinster, og derudover spilles der om fire gavekort á 400 kr. til køb af slagtervarer.
Aftenen byder også på forskellige spil, hvor man kan vinde flotte pengepræmier, ligeledes kan der købes kaffe og sodavand.
Spillet er for hele familien så mød op og få en hyggelig aften med chance for at gå hjem med flotte gevinster.
Overskuddet går ubeskåret til det daglige arbejde blandt børn og unge i FDF Strandby.