Bakterierne får dødstødet
Frederikshavn Svømmehal har indført en ny rengøringsproces, der gør det umuligt for bakterierne at overleve
Det seneste halve år har Frederikshavn Svømmehal haft gang i et projekt, som skal sikre mod bakterier særligt i omklædningsrum.
I stedet for at gnide, skrubbe og højtryksspule er omklædningsrummenes vægge - og særligt bruserummenes vægge - blevet coatet med et produkt, der dræber bakterierne og som sikrer imod, at nye sætter sig og gnasker løs i sæberesterne.
Coatingen søger helt ind i fliserne og fugernes porrer og har den klare miljømæssige fordel, at de blot skal fjernes med en særlig vandblanding helt uden miljøbelastende rengøringsmidler.
Og det virker efter hensigten.
- Vi har entreret med ACT. Global om processen - og der har naturligvis været mange nye ting, vi har skullet håndtere undervejs, men set i det store perspektiv mener vi, at der med metoden er taget et godt miljømæssige skridt fremad, samtidigt med at den bakterielle situation i omklædningsrummene er langt bedre, siger halinspektør John Philipsen, Frederikshavn Svømmehal.
Brugere vil bemærke, at omklædningsrummene har mistet den lidt trælse lugt af omklædningsrum, men det, at coatingen gør bruserummene til lavbakterielle miljøer, er ikke sådan til selv at få øje på.
Derfor testes coatingen da også hele tiden.
Det man kan måle på er evnen til at smide proteinstofferne væk fra væggene.
Og de tal viser at svømmehallen næppe nogensinde har været bedre.
- Det er jo efterhånden en gammel bygning, og derfor er det vigtigt, at vi får væggene godt lukket af i forhold til bakterier. Her viser det systemet sin styrke, siger John Philipsen.
I hverdagen er det Habib Khouri, der har ansvaret for renholdelsen og han erkender, at processen har budt på udfordringer.
- Vi har skullet lære at gøre tingene på en anden måde og også lære nye arbejdsprocesser. Hvor vi før gik målrettet efter at fjerne al synlig snavs, så går vi nu målrettet efter bakterierne. Men samtidig skal den synlige snavs naturligvis også fjernes, så det er lige med at få det hel til at gå op i en højere enhed, siger Habib Khouri,
En anden styrke er, at man kun bruger en særlig saltholdig vand til at vaske af i. Det betyder, at rengøringspersonalet nu kan smide handskerne for miljøbelastningen er lig nul.
- Vi skal nu have skiftet fugerne i brusenerummene og får dem coatet med det samme. Det giver en langt bedre antibakterielt miljø end i dag med de gamle fuger, men ellers arbejder vil målrettet videre med processen, siger John Philipsen.
Efter nytår indføres systemet også i Skagen Svømmehal.
Og i Frederikshavn lukkes svømmehallen fra 17. december til og med 26. december.
Her skal fugerne i bruserummene udskiftes og coates.
Men fra 27. december slås dørene op igen.