AVK Tooling modtog et vigtigt certifikat
Fabrikken i Sæby er nu certificeret efter den højeste kvalitetsstandard inden for automobilindustrien
SÆBY: IATF betyder International Automotive Task force, og at blive certificeret med IAFT 16949 kræver en stor arbejdsindsats for alle på en virksomhed. Siden 2017 år har de arbejdet med processen i Sæby og alle har fået en forståelse, hvad det kræver at være i toppen inden for branchen. AVK Tooling er den eneste med IAFT 16949 i Nordjylland, og der er kun 30 i Danmark. Så det er værd at markere, når certiceringen er kommet i hus.
Derfor havde direktøren for AVK Tooling Anders Jensen valgt at invitere medarbejderne til at overvære, at man nu har certifikatet.
- Jeg er så stolt og glad over at stå her sammen med jer for at markere, at AVK Tooling har opnået at blive certificeret efter IAFT 16949, sagde direktør Anders Jensen i sin tale til medarbejderne.
Certifikatet blev overrakt af Ivan Mikkelsen, Lead Auditor for IATF 16949 hos Bureau Veritas.
Ivan Mikkelsen havde også stor ros til virksomheden og forklarede, at de nu er med i en eksklusiv klub af certificerede virksomheder.
- I har vist, at her er teamånd, og at I har haft ejerskab til at få certificeringen, sagde han i forbindelse med overrækkelsen.
Direktør Anders Jensen forklarer, at certificeringen er den højeste man kan nå inden for bilindustrien. Certifikatet lever også op til de krav, der er inden for vindindustrien, hvor man har et tilsvarende kvalitetsstempel kaldet APQP Wind.
- Uden certificeringen kan vi ikke fastholde de store internationale kunder vi har i dag, da de kræver, at vi har IATF 16949.
AVK Tooling leverer blandt andet til Volvo, og nu håber man også på, at kunder inden for landbruget som Scania, John Deere og Claas vil komme til.
Kvalitetschef Bjarne Sønderby og kvalitetskoordinator Maiken Vestergaard har sammen med indehaver af Juhl Consulting Tina Juhl arbejdet konkret med at ændre adfærden hos de cirka 75 ansatte på AVK Tooling. At få medarbejderne til både at se og forstå, hvordan de bidrager og hvor vigtige de er for at opnå dette vigtige kvalitetscertifikat.
- Vi har blandt andet fokus på at dokumentere, når vi gør tingene korrekt, følger den røde tråd, vi har lagt for vores virksomhed. Men vi kan også dokumentere, hvad vi vil gøre for at sikre, at hvis vi laver en fejl, hvordan undgår vi så, at den sker igen, forklarer de og giver et eksempel: Vores kunder kan regne med, at de dele vi leverer for til montagen på en bilfabrik, er de helt rigtige og vi leverer punktligt. Hos Volvo kræver de for eksempel at leverandører som os ikke forstyrrer produktionen. Det gælder i alle detaljer af, hvad vi og andre leverer.
Og nu har de beviset på den høje kvalitet er til stede og erhvervelsen af IAFT 16949 ser direktør Anders Jensen lyst på fremtiden.
- Jeg er sikker på, at med det nye certifikat vil AVK Tooling fortsætte med at havesucces, og jeg er sikker på, at det bliver til gavn for os alle sammen.