Arena Nord begynder genåbningen

Men koncerterne er først klar til at løbe over scenen midt i august

04. juni 2020 kl. 08.03

KOMMUNEN: Siden Arena Nord 6. marts lukkede alle aktiviteter ned har alt være tomt og stille i de ellers tre travle hus - Det Musiske Hus, Arena Nord og Maskinhallen.

Nu er samfundet godt på vej til at lukke op, og det gælder naturligvis også sport og kultur, der favnes i de tre huse.

Det første arrangement i Det Musiske Hus løber af stabelen 21. august.

Det er Rune Klan, der byder alle nysgerrige med på en tur i sit magiske univers – med noget på hjerte!

Rune har en efterhånden velkendt og unik showform, der med effektfuld snilde og charme blander humor, eftertænksomhed og tryl i verdensklasse.

Som altid er det sparsomt med oplysninger om selve showet, men han lover, at ambitionerne ikke er sænket siden sidst.

Livet er sådan set godt ved Rune Klan, men derfor kan man sagtens have noget på hjerte og ekstra overskud at dele ud af fra scenen.

Maskinhallen lukker op for koncerter 27. august.

Det sker med Pligten Kalder.

Siden udgivelsen af “Længst muligt i eget hjem” er den småbizarre kvartet blevet meget sammenspillet.

Produceren, Søren Mikkelsen er blevet fast bassist – med en par afstikkere til pianoet – binder han bodegaens døde blomster sammen over på den stadigt og stædigt bestående brune swag, der består af Torbens orgel fra en svunden tid, Johans tordentårer og Peter Jessens blæste poesi.

- Ud over dte righoldige kulturprogram håber vi også, at vores foreninger kommer i gang med træning indendørs efter sommerferien.

- Vi knokler på for at være klar, og vi glæder os rigtigt meget til at se jer igen, siger Per Malmberg, der er direktør i Arena Nord.

Med de nye meldinger omkring åbningen af Danmark, så er vi meget glade for, at siddende koncerter nu kan afvikles.

Det betyder, at musikken i Maskinhallen kan afvikles som vi plejer.

- Vi søger for god afstand mellem bordene – og vil prioritere, at grupper, der har købt billet sammen, kommer til at sidde sammen.

- Vi vil hele tiden justere bordopstillingen i salen – og håber, at vores gæster har tålmodighed med os, understreger Jens Ole Amstrup, spillestedsleder Maskinhallen / Det Musiske Hus.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste