Livet her

Antallet af indbrud rasler ned: Kun 18 indbrud i første kvartal

I Frederikshavn er antallet af indbrud faldet til blot en tredjedel af sidste års første kvartal

13. juni 2021 kl. 05:45

Bor du i Nordjylland, så er risikoen for at få besøg af langfingrede tyveknægte en af de laveste i landet.

En ny opgørelse fra botrygt.dk viser således, at Frederikshavn mere end halverede antallet af indbrud i forhold til antallet af hustande i 1. kvartal af 2021.

Det er en fortsættelse af udviklingen gennem coronaåret 2020 sidste tre kvartaler og kontant drejer det sig om et fald fra 51 til 18 indbrud

- Indbrudstallene har generelt været faldende siden 2009. Faktisk er antallet af indbrud faldet med cirka to tredjedele her i Nordjylland siden da. Så det er betragteligt, og det er glædeligt for borgerne og fagligt tilfredsstillende for os som politi, siger vicepolitiinspektør og efterforskningsleder Niels Kronborg.

Under coronapandemien har flere folk opholdt sig hjemme, og det spiller ind i det lave antal af indbrud i starten af 2021. Men Niels Kronborg peger også på, at politiets særlige fokus på indbrud har givet tyvene svære betingelser.

- Det er klart vores fornemmelse, at corona-pandemien har gjort livet svært for indbrudstyvene. Folk har arbejdet meget hjemme, og færre omrejsende kriminelle har kunnet komme hertil. Samtidig er der muligvis også gennem årene blevet færre kontanter og færre let omsættelige ting at gå efter i folks hjem. Og så er der heller ingen tvivl om, at mange borgere er blevet gode til at indbrudssikre deres boliger, lyder buddet fra Niels Kronborg.

- Vi har samlet nogle grupper af efterforskere i politikredsen, som arbejder fokuseret med indbrudskriminalitet i hver deres områder. Det giver os en rigtig god føling med, hvad der rører sig, og hvem vi skal have fat i, forklarer Niels Kronborg.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu