Billede beskrivelse

Annulleringer for 7 millioner kroner: Derfor lukker nordjysk spa-hotel ned

Hotel Viking Aqua/Spa & Wellness i Sæby lukker indtil 1. april

16. marts 2020 kl. 19.01
Opdateret 17. marts 2020 kl. 13.20

På Facebook skriver direktøren, Brian Fabricius, at han lørdag aften måtte træffe den sværeste beslutning i sin tid som leder og lukke Hotel Viking i en periode.

- Det at skulle ringe til min far og fortælle ham, at det ikke længere er forsvarligt at holde den forretning som han sammen med min mor har bygget op siden 1982 åbent, der gik det op for mig at det her er langt mere end en forretning og situationen er langt være end frygtet, skriver han.

I opslaget skriver han, at Hotel Viking har fået annulleret ordrer for mere end syv millioner kroner. Og at det har kostet hotellet omkring 75.000 kroner om dagen i underskud op til lukningen.

Ifølge direktøren traf Hotel Viking først beslutningen lørdag aften, fordi flere medarbejdere ikke var medlem af en a-kasse, og derfor ville stå uden indtægt, hvis de blev fyret.

Derfor ventede man med at træffe den endelige beslutning til efter Statsministeren meddelte, at regeringen ville afsætte penge til at hjælpe medarbejdere i privat virksomheder, som stod til at miste deres arbejde på grund af corona-krisen.

Hotel Viking er i øjeblikket i gang med at kontakte alle de gæster, som har gældende reservationer indtil 1. april.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste