Billede beskrivelse

Anne Linnet synger julen ind

Sind byder til julekoncert med Anne Linnet i Frederikshavn Kirke

09. april 2018 kl. 08.20
Opdateret 10. april 2018 kl. 10.26

Traditionen tro holder Sind i Frederikshavn julekoncert 1. søndag i advent.

I år er det søndag 2. december.

Koncerten holdes i Frederikshavn Kirke med start kl. 19.30

Julekoncerten i år byder på Anne Linnet med trio.

Anne Linnet gæstede senest Frederikshavn i julen 2016, og dengang fyldte hun Frederikshavn Kirke med en smuk og stemningsfuld julekoncert.

Anne Linnet var meget begejstret for netop det smukke kirkerum og den fantastiske akustik, som kirken har - så det er et stort ønske for hende at kunne give endnu en koncert i Frederikshavn Kirke med SIND som arrangør.

Anne Linnet elsker traditioner - specielt juletraditioner - så derfor gæster hun mange danske kirker ved juletid.

Det er jo helt fantastisk at vi igen kan præsentere hende i Frederikshavn, siger Niels Christian Jensen fra den lokale Sind-afdeling.

Til koncerten vil man kunne nyde hendes egne julesange fra “Linnets Jul" - men også sange med tekst af Johannes Møllehave, og selvfølgelig nogle af de gamle julesange vi alle sammen kender.

I denne intime og akustiske koncertform vil Anne Linnet også fortælle anekdoter om sangene, og om hvilke tanker omkring jul og tradition der ligger bag tilblivelsen af julesangene, ligesom publikum får lejlighed til at synge med på nogle af hendes største hits som f.eks: “Tusind Stykker, Smuk & Dejlig og Barndommens Gade"

Når julen 2018 for alvor starter - og det gør den jo 1. søndag i advent - så bliver det altså med Anne Linnet og hendes dygtige musikere i en smuk og nyrenoveret Frederikshavn Kirke

Billetsalget er allerede i gang.

Overskuddet fra koncerten går ubeskåret til Sind’s lokale arbejde i Frederikshavn Kommune.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste