Billede beskrivelse

Alt udsolgt til kommunalt møde

Ale pladser til møde om langsomt internet er revet væk

07. maj 2018 kl. 17.20

FREDERIKSHAVN: I morgen deltager 200 borgere i et offentligt møde om bredbånd.

De er specielt inviteret af Frederikshavn Kommune, fordi deres hastighed på internet er blandt de langsomste i kommunen.

I løbet af blot fire dage er alle billetter til Bredbåndsmøde 2018 nærmest blevet revet væk.

- Så behovet for et hurtigt og stabilt internet i parcelhuset eller sommerhuset er der. Netop derfor har vi inviteret flere udbydere af bredbånd, der har interesse i levere hurtigt internet, til at mødes med deltagerne, oplyser Jens Jacob Wolsing, IT-projektleder i Frederikshavn Kommune.

Kommunen har sendt invitationer ud til alle adresser i Frederikshavn Kommune, hvor det i øjeblikket ikke er muligt at få bredbåndshastigheder over 30/5 Mbit/sek.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste