Alt om varme

250 interesserede kiggede inden for på varmeværket

26. august 2019 kl. 11.13

SÆBY: En varm og positiv stemning under åbent hus-arrangementet, hvor gæsterne blev klædt på til at komme igennem den kolde tid.

Omkring 250 varmeinteresserede var mødt frem hos Sæby Varmeværk, der lørdag den 24. august havde slået dørene op for at præsentere deres nye store solpanelanlæg.

Bestyrelse, personale og leverandører stillede sig ligeledes beredvilligt til rådighed med råd og vejledning til, hvordan forbrugerne kunne optimere udnyttelsen af energien.

Driftsleder Pouli S. Rugholt oplyser, at med omkring 3.600 kunder leverer værket varme til langt de fleste husstande i Sæby, men der er mellem 200 og 300 husstande, der stadig opvarmes med oliefyr, så der er god grund til, at vi gør en indsats som f.eks. åbent hus-arrangementet for at fortælle om den kollektive varmeforsynings fordele.

De fremmødte kunne deltage i en spørgekonkurrence om faktuelle forhold og nøgletal, som deltagerne kunne finde svarene på ved at besøge forskellige ”poster”, der var bemandet med medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer. Blandt de der havde svaret rigtigt på alle otte spørgsmål, blev følgende udtrukket som vindere af gavekort på 250 kroner: Kim Odder, Simon Kusk, Anker Pedersen,Erling Nielsen og Catrina Kristensen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste