Billede beskrivelse

Akvareller hos Ældre Sagen

05. februar 2018 kl. 11.22

74-årige Inge Nielsen har i mange år beskæftiget sig med at akvareller - noget hun startede med tilbage i 1989, hvor hun første gang også deltog i en udstilling.

I dag har hun galleri på Nygaard i Trøderup vest for Frederikshavn, hvor hun bor med sin mand.

Når hun har åbent hus, strømmer mange til for at beundre hendes værker, men derudover har Inge Nielsen deltaget i utallige udstillinger, og indtil udgangen af april kan interesserede opleve nogle af disse værker, når hun udstiller i Ældre Sagens lokaler, Søndergade 42 B i Frederikshavn.

- De fleste af mine værker handler om at have eller mangle. De fleste er glade, og det kan godt være, at jeg ser Verden lidt enøjet, men jeg repræsentere jo også kun halvdelen af alle mennesker, så det må nødvendigvis være sådan, fortæller Inge Nielsen.

Hun elsker at arbejde med papir i alle kvaliteter og farver, og hun bruger ganske små akvarelfarver, også til de store billeder.

- Jeg fortegner, maler, trækker op med pensel og tusch. Af og til bruges blyanten igen, men alle mine værker har et navn, men måske kan beskueren se noget andet i billederne, slutter Inge Nielsen, der nu er glad for at vise sine værker i Frederikshavn.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste