Akut mangel på VVS-lærlinge
Det ligner et reelt problem, siger brancheorganisationen Tekniq
FREDERIKSHAVN: Stadig flere vvs-virksomheder i Region Nordjylland oplever, at det bliver sværere at skaffe det nødvendige antal lærlinge.
De nordjyske vvs-installationsvirksomheder har efterhånden støvsuget erhvervsskolerne for lærlinge.
Ifølge en helt ny medlemsundersøgelse fra brancheorganisationen TEKNIQ oplever cirka halvdelen af virksomhederne i regionen, at det er blevet sværere at rekruttere arbejdskraft det seneste år.
Og ud af dem vurderer hele 47 procent, at det er blevet sværere at skaffe lærlinge.
Sidste år var det tilsvarende tal 25 procent, mens det i 2016 var helt på 14 procent.
- Det er faktisk ved at udvikle sig til reelt problem, at vi ikke kan få det antal lærlinge, vi har behov for i branchen. Og på sigt kan det blive en alvorlig stopklods for den positive udvikling, de nordjyske vvs-virksomheder ellers er inde i, siger Morten Fals, næstformand i TEKNIQ-råd Nordjylland.