Aftenhygge med Sorte Per

83-årige Jørgen Kjær-Olsen fra København fortsætter her sine fortællinger om barndomsminder fra Knivholt Hovedgård, der var hans mors barndomshjem.

Aftenhygge med familien

Efter aftensmaden i spisestuen samlede tante Margrete os alle sammen i den lille stue, hvor der var dækket op til kaffe for de voksne, mens Busser og jeg fik saftevand. Vi sad omkring sofabordet, tante Margrete og Godtfred, sad i den flotte sofa, polstret med uopskåren mekka, mens onkel Helmar havde slået sig ned i sin ynglings stol og tyggede på sin skrå ruller i aske. Thomas, Busser og jeg, havde sat os ved spillebordet tæt ved vinduet mod gårdspladsen.

Da kaffen var drukket, kom Godtfred over til os og spurgte om vi ikke skulle spille kort. Vi spillede så Sorte Per i nogen tid, mens onkel Helmar tyggede på sin skrå, og tante Margrete fjernede kaffekopperne. Det var første gang jeg havde set nogen tygge på en skrå.

Af og til sendte onkel Helmar et par langspyt, hen mod sin spytbakke i hjørnet ved reolen. Han var god til at ramme, kun en sjælden gang ramte han ved siden af.

Vi hyggede os et stykke tid, men så kom tante og sagde, at nu var det sengetid for os to børn.

Busser og jeg sov i vores fætres værelse. Det var et meget stor et, med vinduer mod gårdspladsen. Da vi var blevet vasket og kommet i vore pyjamasser, gik vi i seng, og bagefter, var det vores fætre til at komme under dynerne. Til min store forbavselse sov de i deres lange underbukser og en natskjorte, men de skulle jo også meget tidlig op for at passe dyrene.

En aften inden vi var faldet til ro, gik snakken om vore familier, om vores fælles fætre og kusiner. Snakken gik om alle ni på Hjortnæs, det var jo mange børn. Der var særlig en, som jeg husker, kusine Edith, men som Godtfred sagde, at hun var gået bort. Busser forstod det ikke, og spurgte hvordan.

- Jo ser du Busser, hun glemte at trække vejret, så det kunne hun ikke klare, sagde Godtfred. Og så blev der ikke sagt mere.

Jeg kunne ikke forstå at nogen kunne glemme at trække vejret, så jeg prøvede om jeg kunne, men uden resultat. Og snart var jeg faldet i søvn, en opdagelse rigere.

Laderne

Mellem hestestalden og kostalden var der de store lader, her var der plads til hele høsten af korn, hø og halm. Det var et par højloftede lader, men der var plads til al den hø og halm, som gården høstede, og på loftet ovenover var tørreloft til alle de forskellige kornsorter. Så når kornet var tørret godt igennem, blev det sendt til mølleren for at blive malet.

Her legede Jens og jeg meget af tiden, der var ikke så meget korn og hø tilbage fra sidste år, så vi kunne frit leje her mellem gårdens maskiner, hoppe i høet eller glide ned af halmballerne.

I det hele taget havde Busser og jeg en god ferie på Knivholt, vores mors barndomshjem.

Sidste gang på Knivholt

Det må have været i 1971 da min kone Lolita og jeg kørte en tur gennem Jylland. Vi kørte fra Dragør og tog med færgen Odden Grenå. Derfra kørte vi mod Ålborg og gennem Limfjords tunnellen mod Blokhus, hvor vi havde reserveret et værelse på et badehotel.

Men ca. 10 km. fra Blokhus, gik bilen delvis i stykker, så de sidste km. sneglede vi os af sted, og lod flere cyklister overhale os. I Blokhus, fandt vi en autohandler der kunne reparere bilen, men det ville tage flere dage.

Vi boede nogle dage på badehotellet i Blokhus, og planen var at køre rundt i Vendsyssel og besøge min familie, men bilen satte en stopper for dette. Stranden og vandet var som man kunne forvente, det blæste meget i de dage vi var der.

Dagen efter kørte vi fra Blokhus over Sindal til Knivholdt, hvor vi besøgte mine fætre Thomas og Godtfred. De tog imod os med åbne arme og bød os på frokost, i den store riddersal. (Det var i den at mor og moster Tut, kørte rundt om bordet på deres cykler, da de var børn). Da brødrene ingen ansatte havde mere, bestilte de et hav af smørrebrød fra en restaurant i Frederikshavn.

Vi blev vist rundt i den gamle kostald, og det var vist i kalvestalden at der boede en hjemløs. Han havde indrettet sig i en af båsene, og jeg husker han havde mange sæt tøj. Men som Godtfred sagde, gjorde han ingen skade.

Knivholt var meget forandret, alle kreaturerne var blevet solgt fra, og ligeledes heste og grisene var væk. Der var ingen hushold, hverken piger eller karle. Thomas og Godtfred dyrkede alle markerne selv med hjælp fra et landbrugsfirma, der kom og hjalp med at klargøre markerne, så og høste. Brødrene var meget glade for den ordning. Og nød al deres frihed.

Da vi kom ind, dækkede Thomas op til os fire ved det lille bord, de plejede at spise ved. Ovenpå juledugen, som de havde fundet frem, kom de deres bedste service fra tante Margrethes tid, og både øl og snapseglas var der.

Maden kom lidt efter med taxa fra Frederikshavn. Vi havde en meget vellykket frokost, og skålede flere gange i snaps, og øl.

Klokken blev næsten fire inden vi kunne komme af sted, vi skulle helst nå til Dragør samme dag, så vi skulle køre. Vi kørte hjem efter en dejlig ferie i det nordjyske.

Godtfred og Thomas stod i døren og vinkede farvel til os.