Ældre fik musikalsk oplevelse

19. december 2023 kl. 11.00

Takket være den Socialdemokratiske partiforening for Sæby og Opland har ældre og demensramte i den tidligere Sæby Kommune fået en musikalsk oplevelse. 

Den traditionsrige årlige donation fra partiforeningen er tidligere blevet tildelt ildsjæle i foreningslivet eller institutioner, der har gjort en forskel for deres brugere. I år har foreningens bestyrelse valgt at tilgodese ældre på ældrecentrene i Østervrå og Dybvad samt Plejecenter Rosengården, og hvordan kan de gøre det bedre end at engagere et par, der har stor erfaring med at underholde ældre medborgere.

Halvdelen af Hansen Trioen + 1 - Alice Hansen og Jøren Spelling var på en musikalsk rundtur den 15. december, hvor beboerne fik lejlighed til at synge med og tage en svingom på dansegulvet.

Billede beskrivelse

Ægteparret Alice og Jøren spillede musik fra mange genrer på alle tre centre. Deres repertoire bestod af traditionel harmonikamusik, gamle viser, dansktop-musik, som alle kunne huske, synge med på og skabe skønne minder.

Èn af sangene var, Keld Heicks ”Vi Skal Gå Hånd i Hånd”, hvor første vers lyder:

Mon du husker endnu, da vi mødtes du og jeg.

Mon du husker det blik og det smil du fik af mig

Hvor jeg følte med et, det er dig jeg vil ha'

Og jeg husker de ord som jeg sagde

Vi skal gå hånd i hånd gennem livet du og jeg

Knytte kærlighedsbånd, altid følge samme vej

Med den helt rette ånd så bli'r livet en leg.

Vi skal gå hånd i hånd du og jeg

Det kunne ses og høres på Anne Marie og Henning på Dybvad Ældrecenter, at de blev berørte og tog hinanden i hånden.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste