Billede beskrivelse

Abildgård marked bliver gennemført

23. august 2020 kl. 15.30

Der bliver lidt færre aktiviteter ved årets Abildgård Marked end normalt, men da der er stor behov for at samle penge ind til Cambodia og Tanzania bliver markedet gennemført 6.september.

- Behovet er ekstra stort i år

fordi Danmissions genbrugsbutikker også har været ramt af lukning på grund af Covid-19.

Abildgård marked Light kalder markedsudvalget arrangementet søndag den 6. september kl. 12-14

På nuværende tidspunkt satser kirken på at kunne have salgsboder fra markedsværkstedet og Wa-lawer-do. Salgsvogn med grønt og blomster. Cykelløb og KirkeGang, som starter efter Høstgudstjenesten.

- Et sted, hvor vi med sikkerhed ved, at vi ikke får et Kirkemarked Light, er fællesskabet om høstgudstjenesten samt forberedelse og gennemførelse af Abildgård Marked 2020, siger formanden for markedsudvalget Ernst Hansen.

Cykelløb – fest for alvor

Der er også tradition for at samle penge idn ved at cykle.

Olav Madsen (Knivholt Olav) skyder cykelsponsorløbet kl. 12.30.

Olav Madsen, som i mange år både har støttet arbejdet med at indsamle midler til Tanzania, og som har været en af cykelrytterne ved de foregående års cykelløb, har i år lovet at sende cykelrytterne afsted med maner. Det er vigtigt, at det sker med maner. For cykelløbet skal både være fest og alvor.

- Til at vedligeholde den festlige stemning under hele løbet kommer vores trofaste og festlige speaker gennem mange år, Leif Mortensen, fortæller Ernst Hansen.

Alvoren i løbet er de beløb, små som store, rytterne i samarbejde med deres sponsorer kører ind.

Kirke Gang

Der er høstgudstjeneste 6.september. Umiddelbart efter høstgudstjenesten kl. 12.30 til 13.30 kan du hjælpe Cambodia og Tanzania ved at gå nogle ture rundt om Abildgård Kirke.

Familier – Mænd – Kvinder – Børn – Venner – Små – Store – Grupper – Foreninger og alle andre, der bare gerne vil gå en tur og samtidig støtte en rigtig god sag. Man bestemmer selv, hvor længe man vil gå – dog max. 1 time.

Du sætter en streg på den opsatte tavle, hver gang du har gået en runde som er 500 m. Hver skridt afregnes med 4 øre som indbetales her og nu på MobilePay eller i kontanter.

Man må selvfølgelig også gerne skaffe en eller flere sponsorer.

Hvert et skridt – str. 23 eller 53 – er med til at støtte fattigdomsbekæmpelse i Cambodia og Tanzania.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste