Åse er en rigtig vandhund på 90 år

03. oktober 2020 kl. 08.00

Det er en kendt sag, at gennemsnitsalderen for brugerne af aftenskolerne i Danmark ligger tæt på 60 år, og når man taler gennemsnit må der naturligvis være nogle der vægter opad.

En af dem er Åse Schou Nielsen der tilbage i 2008 tilmeldte sig et af de 6 vandhold, som LOF Frederikshavn nu i mange år har udbudt i Sæby Svømmebad. Og hun har siden været fast deltager på holdet.

Åse Schou Nielsen runder 90 år den 19. oktober og da aftenskolen ligger stille i efterårsferien, valgte underviser Ursula Okholm, medkursisterne og LOF at fejre hende lidt før, og hun blev behørigt ”begavet” ved lille seance i svømmebadet i denne uge.

Åse Schou Nielsen er en meget frisk og aktiv dame, som bor i bofællesskab i Dronninglund, hvor hun tager del i alle de fælles gøremål. Og så er kørekortet stadig i behold, så hun kan tage turen til vandholdet i Sæby hver uge.

På billedet overrækker Skoleleder Jan Vestergaard LOF´s gave til fødselaren, og naturligvis skulle hun også foreviges i sit rette element, vandet.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste