Billede beskrivelse

Årvågen borger fik politiet til at rykke: - Han kører og slingrer kraftigt

29. marts 2022 kl. 09.47

En årvågen borger i Frederikshavn fik politiet til at rykke søndag aften:

- Han kører og slingrer kraftigt, lød det i anmeldelsen fra borgeren, der have spottet en bilist, som ikke var helt appelsinfri.

En beredskabspatrulje fra Nordjyllands Politi tog straks affære og kort tid efter blev en 44-årig mand noteret i den sorte bog, idet alkometer-testen slog ud med mere end 0,5 promille.

- Politiet sigtede og anholdt derfor den slingrende bilist for spirituskørsel. En blodprøve blev efterfølgende udtaget som bevismateriale i sagen, oplyser Nordjyllands Politi i sin døgnrapport.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste